Værsgo’ min kære. Et tarot kort, at starte dagen på
Værsgo’ min kære. Et tarot kort, at starte dagen på <3
Livet rækker dig et bæger fuld af livgivende vand.
Bægeret er magisk for vandet udspringer indefra i kaskader af rent og klart kildevand og bliver til hele have fulde af liv.
Vandet strømmer gennem verdner og tilbyder naturlig overflod – bogstaveligt talt. Livet smiler til dig nu, og du må ikke tro, at når det går godt, så venter ulykken om hjørnet.
Du må ikke falde i den bevidsthedsfælde, at man ikke kan være så velsignet, og det der er dybt at falde fra lykkens tinde …
FOR DU ER I SANDHED VELSIGNET I DAG.
Kortet her er så positivt et tegn, der fortæller om endnu mere glæde og kærlighed til dig. Der er et stort potentiale for dyb tilfredshed indeni dig lige nu. Ro, balance og næring ligger klar til dig.
Der er blot ét eneste lille men …
Det er, at kærlighed er den magiske kilde hvorfra dette vand udspringer. Se – dette er Kærlighedens Hellige Gral, du bliver tilbudt. Det betyder altså, at før du kan drikke af vandet og sikre dig overflod, lykke, glæde og indre ro, så skal du operere fra kærlighed.
Lyder det let?
Kærlighed starter INDENI, så det er altafgørende, at du elsker dig selv, hvis du vil tage del i dette strålende eventyr, der ligger klar til dig.
Brug din intention idag og sæt en klar kurs på kærlighedskompasset. ELSK. ELSK. Og elsk så lige lidt mere, bare rolig kærlighed løber aldrig tør.
Jo mere du elsker, jo mere kærlighed bliver der jo.
Det er derfor, kærlighed ER den magi, der udvinder overflod.
Elsk.
Såre simpelt.
Elsk dig selv.
Først da flyder kærligheden naturligt over i dine medmennesker og videre ud i din omverden.
Britta Baumann