Spiritual Warrior – er det dig?
I en verden fuld af kontraster er det stærkeste og mest intelligente du kan gøre som en hjælper og beskytter af verden, at mindske kontrasternes separation.
I det øjeblik du dyrker det ene frem for det andet, så begrænser du dit væsen i frygt for kontrasten. Du holder undertrykkelsen af dig selv og dine medmennesker i live gennem lav-frekvente vibrationer, som er domineret af frygten for at fejlesom individ. Frygten for at blive bedømt, latterliggjort, nedvurderet … og den frygt er udelukkende en direkte afspejling af din egen manglende tro på din egen guddommelige plads her i verden.
Når du konstant er på vagt og nervøs for at blive opdaget som uperfekt, som én der ikke ligner de andre, som en der falder udenfor normen af dit indbildte fællesskab – jo du er i et eller andet form for fællesskab; fx. et pædagogisk regime, et spirituelt system, en kost-baseret religion, en motions-dyrkelse eller en filosofisk tradition … du tilhører en form for konform gruppe-energi. Det har du ihvertfald overbevist dig selv om. For at føle dig TRYG.
FORDI DU I VIRKELIGHEDEN ER SÅ PISSE USIKKER PÅ DIG SELV, AT DU BLIVER NØDT TIL AT LÆNE DIG OP AF ANDRES SYSTEMER OG STATUS QUO FOR AT FØLE DIG UDE AF FARE-ZONEN OG BEKRÆFTET I DIN EKSISTENS.
Når du har sat dig selv i system, kontrollerer og censurerer du dit frie væsen – og dermed din sjæl.
Men jeg er en af de få revolutionære spirituelle krigere, der er kommet for at bryde med frygten.
Jeg smadrer status quo og kontrol-systemer, der holder folk fanget i imaginære fængsler af praktisk komfort og illusorisk tryghed.
Jeg er en system-buster. Ikke bare for at smadre løs, men for at befri bevidsthed og sætte energi i bevægelse.
Hvorfor er det vigtigt for mig?
Fordi jeg er en frihedskæmper. Jeg udgør en trussel mod forældede systemer, fordi jeg ser og mærker empatisk at det kollektive menneskes energi er spærret inde i en levende død-tilstand. ZOMBIER. Der dybest set frygter livet selv.
Det nye paradigme bryder fri fra fængslingen af din sjæl … du bryder fri indefra og ud. Ikke udefra og ind. Din revolution starter i dit indre univers, hvor der slumrer mægtige ur-kræfter i dig – klar til at blive anvendt i verden.
Den Gyldne Tid er en spirituel krigers individuelle rejse mod friheden i sit eget væsen. En renselses proces af din bevidsthed, som resulterer i en klarhed, hvor du endelig praktiserer dit fulde væsens styrke og power – det hele! Helheden rejser sig fra dit væsens vælde og strømmer frit fra dig – din guddommelige arv får endelig lov til at ledsage dine skridt på jorden.
Det kræver selv-indsigt, visdom, medfølelse og ansvar at blive en SPIRITUAL WARRIOR – der er ingen doktrin at følge, men der er anvisninger til hvordan du undgår at falde i fælderne igen.
Hvordan du sprinter gennem livet uden at sætte farten ned, fordi andre ikke kan eller vil følge med, og fører dig direkte ind i den stærkeste forbindelse du nogensinde kommer til at skabe, den du har søgt efter i dine dybeste længsler, den du måske endda havde mistet troen på eksisterede; FRIHEDEN TIL AT VÆRE DIG.
Britta Baumann aka. SPIRITUAL WARRIOR
PS. Hold dig klar … inden længe rammer revolutionen min side, og kun de allermest rå og autentiske mennesker med ild i sit hjerte vil blive kaldt ind.