Når du ikke føler dig fri bremser du dine muligheder i livet
Når du ikke føler dig fri, vil du bremse dine muligheder i livet.
Kvinder der ikke er i kontakt med sin indre vilskab og det frie væsen, der lever i os alle, har en tendens til at holde sig selv tilbage. De lukker sig inde bag facader, normer og det socialt accepterede kvindesyn, som stadig i 2017 (unbelievable) holder kvinden tilfangetaget i en uddateret version af den artige pæne pige, der ikkekan skabe økonomisk overflod, indtage en leder-rolle og rejse sig i sin vælde uden at bruge sin seksualitet eller sin sårbarhed som et middel.
Kvinder der har lukket af for andre og hvis hjerter er stivnet.
GODDAMN – hvor er det trættende og latterligt at være vidne til. Der findes massevis af hamrende intelligente, stærke kvinder, som er de fødte ledere.
MEN HVOR FANDEN ER DE HENNE??
De bliver ofte shamet ud af banen.
Af deres såkaldte “med-søstre”.
For I Guder, hvor er der langt imellem at kvinder TØR stå ved deres power og kraft.
Hvor er der langt imellem de kvinder, der tillader deres vildskab at eksplodere ud af deres væsen, som en fucking supernova hamrende gennem universet. Uden undskyldninger, 1000% autentiske, med ikke-rystende stemmer der deler deres livserfaring, afprøvede metoder i at mestre livet og innovative visioner for fremtiden. Originale, livskraftige, saftige, dybe, karakteristiske og karismatiske ressourcer, der er kommet for at bidrage i stor skala.
DE TRÆDER UD AF GRÅZONEN OG SMADRER ALT MINDREVÆRD OMKRING SIG.
De ved, du er født med et mægtigt potentiale indeni.
De anerkender din kraft og din styrke.
De ser lige igennem alle dine forsøg på at skjule dig.
De taler til din sjæl … ja, til den fælles sjæl i kvinden.
Som kvinde er du skabt som en skaber.
Du er designet til at indgå i skabelsens mirakuløse mysterie.
Ikke nok med at du leverer liv igennem dig, igennem din livmoders ulmende universelle rugemaskine,
du er også skabt til at skabe dit eget liv kreativt og tildele det den værdi, du ønsker dig.
Du er en dedikeret livskraft, du mærker dine præferencer og tiltrækkes af høje vibrationer, som beriger dit eget væsen.
Din partner, dine børn, din familie, din stamme – din klan … de fortjener din respekt og omvendt. I har intuitivt og instinktivt draget hinanden ind i dette liv. Ikke uden grund.
SKÆBNEBESTEMTE RELATIONER ER DET DU SØGER.
Disse pioneer kvinder, der går forrest som ledere nu, vil fortælle dig, at du din værdi altid stammer fra HVEM DU ER, ikke fra hvad du gør eller præsterer. Du skal IKKE gøre dig fortjent til nogetsomhelst. DU er ALLEREDE værdig til at modtage al kosmisk kærlighed.
Din ægte styrke udstråler gennem din selverkendelse af din egen kompleksitet som et levende menneske. Dine “svagheder” er intet andet end kvaliteter, du har valgt at ned-prioritere til fordel for andre, du har valgt at fremhæve.
Du er et dynamisk væsen, der til enhver tid kan justere om på indre energier og evner.
Du ved at vækst kræver at du handler på dine evner og indsigter. Udvikling kræver at du er villig til at være modig og trodse frygten i dit indre og at spirituel oplysning kræver evig bevægelse og forandring i dine dybder, de lyse såvel som de mørke.
At være vild og fri er din fødselsret.
Friheden banker i din puls – og lyt nu til budskabet i den rytmiske trommelyd indeni dig, hvor din ur-kriger lever.
Hør budskabet : Du var aldrig beregnet til at smide i et bur, så se af at ryste de selvpåførte lænker af dig, rejs dig – og forlad dit fængsel.
DU ER FRI, KVINDE !!
Britta Baumann