Jeg har aldrig brudt mig om kliker …

Jeg har aldrig brudt mig om kliker …
ensrettede mennesker, der alle synes det samme.
Jeg har aldrig søgt fællesskabet, snarere har det skræmt mig væk.

Jeg kan lide at være alene – og med nogle få fortrolige.
Jeg er ikke til selskaber, fester, sociale arrangementer.
Det støjer for meget i mit væsen – og i lang tid tvang jeg mig selv afsted.

Det gør jeg ikke mere. For jeg foretrækker at være ægte og sandfærdig overfor mig selv og andre.
Jeg kan ikke lide small-talk og alt for meget overflade fokus.
Jeg er mest til det dybe, naturlig og rå ærlighed.

Der er så meget facade .. så meget usikkerhed, så meget flokmentalitet … folk er bange for ikke at passe ind.
Min største frygt har altid været at blive som alle andre …

Der er mange, der bliver trigget, provokeret, rystet og fornærmet over at jeg trækker mig. At jeg ikke er social. At jeg ikke har lyst til at involvere mig i hverdagssnakken.

Nogle finder det arrogant, andre forstår det ikke, og andre igen har brug for at finde på historier om mit væsen for at udholde afvisningen.

Jeg elsker, at jeg har skabt et fantastisk liv med alt det deri, som jeg elsker allermest. Siff Sophia. Naturen. Stilheden. Min smukke soulmate. Frihed. Vores elskede pelsunger. En stærk business. Masser af tid.
TID.
Mit væsen er i fred.
Endelig.

Efter mange år hvor jeg følte mig anderledes på den forkerte måde – jeg fortalte ofte mig selv, at nu måtte jeg tage mig lidt sammen … tage med til dit og dat. Smile og nikke. Men mit hjerte græd.

Det er ALDRIG forkert at være den du er. Aldrig.
Du og jeg har ret til selv at vælge indholdet i vores liv.
Uanset andres dom … (den kommer uanset hvad fanden du gør og ikke gør).

Jeg respekterer mig. Jeg er IKKE usikker. Jeg elsker hele mit væsen, krop, rynker, gråd, raseri, lykke og intensiteten i min ærlighed .. det er ikke svært for mig at vælge og tage beslutninger.

Jeg mærker nøjagtig, hvem jeg er – ikke altid hvad jeg vil.
Men jeg går indad istedet for at jage udad … jeg er ok med alting, der sker indeni.

Jeg har givet mig, alt hvad jeg nogensinde ønskede mig. Jeg kender mig. Jeg stoler på mig.

Stoler du på dig?
Britta Baumann