Jeg besluttede for mange år siden, at forfølge mit hjertes dybeste drømme

Jeg besluttede for mange år siden,
at forfølge mit hjertes dybeste drømme.

Jeg besluttede at lytte indad, og ikke lytte til andres meninger,
undtagen hvis de allerede havde opnået det, jeg drømte om.

Hvorfor tage imod gode råd fra en, der ikke har opnået sine drømme? Hvorfor farve mine beslutninger med andres uindløste billetter til drømmelivet.

Jeg tog en beslutning om, at det var mit eget ansvar. Min opgave.
At finde mine drømme i min virkelighed. At arbejde for dem. Investere min tid, energi, økonomi, mine tanker og følelser og handlinger i at trække drømmene ind i mit liv.

Jeg besluttede, til trods for frygt, udfordringer, indre og ydre modstand, andres tvivl og forsøg på at holde mig væk fra mine drømme — at jeg ville lykkes.

Jeg tog en beslutning.
Jeg holdt fast i den.
Jeg tager beslutninger hver dag,
der stadig trækker mine drømme ind i mit liv.

Jeg beslutter lige nu,
at leve mit drømmeliv.
For jeg er den eneste, der kan leve mine drømme.

Har du besluttet dig?
Britta Baumann