JA, det virkelige liv er ofte kaotisk. Vi oplever det allesammen

Det virkelige liv er ofte kaotisk.
Det virkelige liv kan være smertefuldt.
Det virkelige liv kan føles som en lang kamp, fuld af forvirring og konflikt.

Vi oplever det allesammen.
Dem der siger noget andet, lyver.

Vi er i samme båd, du og jeg – og resten af verden.

Derfor er der ingen flugtvej.
At bruge din energi på at kæmpe, vil ofte være forgæves.

Nogle gange har vi bare brug for at græde ud ved en andens skulder, skrige i skoven eller falde sammen på gulvet.

Hey, det er det, der gør dig til et levende, følsomt væsen.
Du mærker livet i dig og omkring dig.

Det er ingen skam!!
Din sårbarhed er også dit vidnesbyrd om din dybde, din kærlighed og dit håb.

Når det føles allermest mørkt og håbløst, så tillad dig selv at være lige der .. istedet for at flygte.

Du skal vide, at du er stærk nok til at stå det igennem.
Du skal vide, du er ikke alene.

Du skal vide, at dit lys stadig kan ses igennem mørket.
Jeg ser dig.
Jeg føler dig.
Jeg er med dig.
Jeg elsker dig.

Jeg rækker dig mine ord her gennem tid og rum,
jeg håber, du vil tage dem med som en reminder om, at når livet rammer hårdest, så er du aldrig alene.

Britta Baumann