JA – det er DIN dag.
JA – det er DIN dag.
Din tur.
Alt passer ind i din rejse …
på din vej igennem livet.
Ja, jeg ved det godt !
Det er IKKE altid let,
det føles ensomt,
vejen er lang og slidsom,
jo længere ind du kommer,
jo færre mennesker kan følge dig,
helt derind.
Men én ting ved jeg med sikkerhed,
du kan aldrig stoppe din rejse,
du vil aldrig stå stille,
du kan ikke gå tilbage –
der er kun vejen frem, min skat.
INGEN andre kan gå din vej,
det er DIN.
Det er selve gaven, pus …
at det er DIN – og ingen andens.
Andre tror måske det er så skide let,
men de har ikke så meget som taget ét af dine skridt.
De ved ikke, hvad fanden de taler om.
Du ved det – kun dig.
Er det en gave?
Det føles som en fucking forbandelse nogle dage.
Alene. Træt. Brugt.
Men jeg siger dig dette ….
fra bunden af universets sjæl …
Løft hovedet …
rejs panden mod en ny dag, kvinde.
DU er på vej …
på vej — lige derhen, hvor du ønsker dig.
Britta Baumann