Hvem er du misundelig på?

DER ER INGEN GRUND TIL MISUNDELSE

Hvad end du ser i en anden,
eksisterer allerede indeni dig selv som en mulighed.
Ellers ville din bevidsthed aldrig trække dig i retningen af den ydre mulighed, en anden person repræsenterer for dig.

Du ville simplethen ikke kunne genkende muligheden overhovedet, hvis ikke den ræsonnerede i din sjæl.

Så der er ingen grund til at pine dig selv med jalousi og misundelse, – brug istedet for følelsen som en drivkraft til at EJE det, du misunder.

Altså det du ser, der først trigger dig — bliv ven med det!
Beundr det – respektér det … og i den proces inviterer du det hjem i dit eget energi space istedet for at holde det på afstand med smålighed og forargelse.

Når du åbner din bevidsthed op fra den positive ende, hvor du blankt indrømmer overfor dig selv og andre, at du beundrer en person, at du misunder denne person for at besidde kvaliteter, som du selv ønsker at integrere, så sker der et skift i energi.

Du kan endelig selv tage imod muligheden indefra, om at kultivere denne kvalitet i dig selv – drag omsorg for dine muligheder for vækst, istedet for at skubbe dem længere og længere væk med en lukket bevidsthed.

Det er nøjagtig sådan, din bevidsthed ekspanderer, vokser og gror sig stærk, strålende og smuk.

Kom lad os beundre hinanden idag – og dermed os selv.
Stærke kvinder har ikke tid til misundelse.

Britta Baumann