Har du råd til at lade være?

Hvad er det nøjagtig, du fortæller dig selv, du ikke har råd til?

Som succes mind-set mentor og spirituel business mentor mødes jeg igen og igen med den samme sætning, nemlig: “Det har jeg ikke råd til” – den kan udtales på mange måder, drejes og twistes så den ofte ligger godt i munden sammen med undskyldningerne, retfærdiggørelserne, forklaringerne og selv-medlidenheden.

Jeg tilbyder dig et andet perspektiv på det, du konstant render rundt og bekræfter for dig selv igen og igen – og dermed skaber din virkelighed ud fra. Interesseret?

Ok – læs videre. Det at HAVE RÅD TIL handler om en psykologisk definition af dine egne evner og måske endda dit værd som menneske.

Og NEJ – jeg har ikke altid haft mere end rigeligt, som jeg har nu, ved selv at skabe den solide økonomiske situation, som jeg befinder mig godt i idag. Jeg har også travet rundt i mine egne mørke skakter af frygt for IKKE AT HAVE RÅD, så jeg kender udmærket godt alle fælderne der.

Indtil jeg kom til et transformationspunkt i min egen energi og psykologiske forståelse af, hvem jeg virkelig er – og hvad livet virkelig består af og udspringer igennem. Nemlig – energi.

Den gode nyhed er: Energi er PISSE LET at påvirke.

JOW den er. Tænk bare på, hvor hurtigt dit humør kan skifte, tænk på hvor hastigt atmosfæren i et rum kan ændre sig, tænk på hvad en dårlig nyhed kan gøre ved dig i løbet af nul-komma-fem.

Energi er en flytbar og justérbar størrelse at lege med.
Og du er LAVET AF ENERGI. Ligesom jeg er. Ligesom alt andet også er.

Alle mennesker der har NOK penge, der HAR råd (dem der ikke er født med en guldske i nummeren), har på et tidspunkt i deres liv erkendt at det var nødvendigt at foretage et kvantespring i deres bevidsthed omkring penge. Du kan IKKE foretage et bevidsthedsspring der får egentlig effekt i din virkelighed uden at HANDLE på det i din virkelighed.

Hvordan kan du handle på at gå fra tilstanden IKKE at have råd til et HAVE råd?

TADAAA – ved at INVESTERE i dig selv. JA – det kommer til at ligge uden for din comfort-zone at gøre dette, det siger sig selv … ellers træder du ikke ud i den bevægelige energi, der er nødvendig for at skabe forandring.

Der kommer et tidspunkt i et menneskes liv, hvor du gør op med dig selv, om du virkelig ORKER mere lav-vand på kontoen. Tidspunktet kommer når du er blevet tilpas RØV-TRÆT af altid at være på røven. Altid at skulle knokle, slide, bekymre dig og være i underskud.

Det handler dybest set IKKE om pengene i sig selv – det handler om DIG og dit eget perspektiv på dine muligheder og dine evner.
Det handler om at DU tager en AKTIV beslutning én gang for alle – og erklærer dig FÆRDIG med at leve i underskud – og alt det der medfølger der.

Når du endelig slipper idéen om, at du har begrænsede muligheder og begrænsede evner … så slipper underskuddet sit tag i dig.

MEN DET ER IKKE NOK BLOT AT SIGE DET …
DU SKAL MENE DET, TRO PÅ DET, MÆRKE DET I ALLE DINE CELLER … OG DERMED HANDLE I OVERENSTEMMELSE MED DET … ellers sker der IKKE EN SKID.

Alt for mange tør ikke tage dette spring – og VIRKELIG tro på sig selv.

Så næste gang du siger, JEG HAR IKKE RÅD, så tænk over at du i energi konsekvens i virkeligheden bekræfter, at du ikke evner at finde kreative løsninger. Du fast-tømrer din egen position som fattig-røv ved ALTID at forsvare denne hårdnakket med alverdens retfærdiggørelser.

Sandheden er, at for hver af dine undskyldninger har jeg garanteret mødt eller hørt om et menneske, som har klaret sig rigtig udmærket PÅ TRODS af omstændighederne. FORDI DE IKKE BLEV VED MED AT NED-PRIORITERE SIG SELV OG EGNE EVNER – og dermed muligheder for at skabe overflod.

HVAD ER DET SÅ VIRKELIG, DU IKKE HAR RÅD TIL?

At blive hængende i din manglende tro på dig selv og dine muligheder. Din mis-tillid til verden og din egen kreativitet og dine medfødte gaver. Har du virkelig stadig råd til at holde dig selv fast i offer-rollen … måske virker det som den letteste løsning, fordi du kan slippe ansvaret for din egen kraft som menneske, når du erklærer dig ude af gamet?

Jeg spørger bare … for alt imens jeg traskede formålsløst og fattig rundt i min egen ungdom, mens jeg lækkede alt mit potentiale ud til højre og venstre … mens jeg absorberede det gennemsnitlige jantelovs-røvsyge borgerskabs illusoriske sandheder om at penge er roden til alt ondt og at det er svært at tjene penge, at lortet ikke hænger på træerne osv. … alt imens jeg udadtil blev programmeret til middelmådighed … så var der en ild indeni mig som voksede.

En sætning stod mere og mere klart for mig på det indre plan …

FUCK DET !!! JEG SKAL FANME FORANDRE MIT LIV, SKAL JEG.

Jeg gjorde det – og jeg gjorde det satme godt. HVORDAN?

Ved at investere i min egen intelligens, i mine iboende evner og talenter, ved at uddanne mig, lære om mig selv på alle leder og kanter, lære mig selv at kende, så jeg VIDSTE UDEN SKYGGEN AF EN TVIVL ….JEG ER EN KREATIV RESSOURCE OG JEG HAR FANME IKKE RÅD TIL AT LADE DEN GÅ TIL SPILDE ET SEKUND LÆNGERE.

Jeg tog springet og FANDT ressourcerne … JA, det kunne lade sig gøre hver gang, når bare jeg havde min tro på mig selv med i alt, hvad jeg gjorde. Det transformerede energien totalt. Jeg fandt løsninger istedet for at lade mig bremse af mig selv !!!

Jeg anerkendte mine egne evner. Mit bidrag. Alt mit væsen.
Jeg var FÆRDIG med at sætte mig selv på bænken, lade stå til, labbe de andres opgivenhed ind i mit system.
Jeg VIDSTE i den dybeste del af min tro på livet og det guddommelige, at vi ALLE er bestemt til kærlighed og overflod …

Og så slap jeg idéen om IKKE AT HAVE RÅD TIL mere fra det gamle perspektiv .. istedet gik det op for mig at:

Jeg havde ikke råd til at skide mere på mig selv og mit liv.
Jeg havde ikke råd til at spilde et sekund mere på det bavl.
Jeg havde ikke råd til flere tårer, bekymringer og angst-anfald.
Jeg havde ikke råd til at fastholde mit mindreværd, så jeg aldrig flyttede mig udenfor comfort-zonen og på den måde forlangte og forventede noget af mig selv.

JEG FANDT MULIGHEDER, JEG LAVEDE AFTALER, JEG TÆNKTE KREATIVT, JEG PRØVEDE MIG SELV AF, JEG VOKSEDE … og effekten begyndte at vise sig.

JEG HAVDE PLUDSELIG RÅD TIL MERE OG MERE.

Det blev lettere og lettere, alting skete hurtigere og hurtigere … det var sjovt, udfordrende, berigende på mange planer og fantastisk at deltage i mit eget liv .. jeg skabte et nyt fundament, jeg skabte nye muligheder og nye eventyr dag efter dag. Jeg legede, jeg dansede, jeg blev bange, men gjorde det alligevel, jeg følte livet strømme igennem mig. Jeg fik råd … fordi jeg endelig LEVEDE, som den jeg ER.

Jeg tænker ofte, hvor ville jeg være nu, hvis jeg havde holdt mig selv fanget i: “Jeg har ikke råd” og den manglende gnist for mit liv…
det gyser helt i mig ved tanken.

Jeg ved bare, at hvis jeg ikke var nået til tidspunktet, hvor jeg fik NOK … af ikke at have råd til dybest set at tro på mig selv …
så havde jeg måske aldrig forandret mit liv til det mesterværk, det er idag. Jeg er glad og taknemlig for, at jeg i mit dybeste vidste intuitivt, at jeg altid har råd til at vælge friheden, livet, kærligheden, troen og tilliden til mine egne evner … og handlede derefter.

Jeg har ikke råd til mere smerte, bekymring og underskud.
Derfor investerer jeg ikke i det. Jeg investerer derimod med GLÆDE, TAKNEMLIGHED OG BEGEJSTRING i det, der vækster mit væsen, det der komplimenterer mine evner og løfter mig stadig højere og højere op i overflods-frekvensen, hvor jeg hører hjemme.

Jeg er idag stolt og glad for at hjælpe andre kreative, energi-bevidste og selvstændige kvinder med at slippe selv-sabotagen omkring deres egen succes, så de også kan trives i livet som de fantastiske ressourcer de VED, de er født ind i denne verden som.

Britta Baumann