Forårsjævndøgnets magi
Forårsjævndøgn,
Så er balancepunktet tilgængeligt, hvor det indadvendte feminine mørke trækkes ud i lyset af den insisterende maskuline varme energi. Kom ud min elskede, hviskes der i dine dybe afkroge af lukket energi, kom frem – eller jeg kommer og henter dig. Jeg bryder ind i dit væsen, forsigtigt og blidt først, lader lyset sive stille ind og oplyse de mørke, forseglede kamre du bærer indeni.
Du skal ikke gemme dig mere, for jeg har hørt dit håb, det ønske du sendte til mig på den mørkeste dag, der fortalte du mig, at du savnede min varme, min åbenhed, min fertilitet.
Jeg hørte dig, og nu er jeg ankommet for at hente dig ud i lyset – kom smukke kvinde, lad os elske frodigheden frem igen. Lad os strø frø på Gaia for hvert skridt vi tager i en berusende fangeleg … lag mig jage dig, lad mig få dit blod til at bruse farver op i dit ansigt, lad mig kysse livet ind i dine dybder igen.
Mærk lige nu kvinde, hvordan du vækkes af mine ord. Se de dampede golde marker ånde ud og give slip på kulden, de længes efter afgrøder, frodighed og liv. Du er dette hellige stykke land, som jeg er kommet for at plante mig i. Vil du tage imod mig på denne lysets dag. Vil du invitere mig tilbage i dit væsen.
Vil du åbne din kvindekraft og tillade mig adgang til dine allerhelligste kamre, hvor dit kølige drage æg dvæler i mørket … vil du lade mig tage det med ud i en varm elekstrisk strøm og lade det klække under forårets spinkle solstråler.
Det er skæbnebestemt, at jeg tager denne rejse ind i dit mørke, og du vender dig om mod mig, nøgen, sårbar, vild og med så stor styrke i din urkraft, at du næsten skræmmer mig væk, men jeg lader dig ikke være alene mere. Jeg er kommet for at hente dig hjem … i lyset for en stund.
Vi skal skabe sammen, elske livet frem – det er vores hellige mission at sætte tusindvis af guddommelige skabninger ind i verden, Gaias børn.
Foråret er kommet. Alting vågner fra sin dvale.
Den hvide drage og den sorte drage i en elskovsakt, hvori galakser fødes, stjernestorme raser, ildgnister sprøjter afsted i kosmos og hvis du er heldig lander en af dem i dit hjerte – og vækker dig til et helt nyt liv idag.
Britta Baumann