Faker du?
Dyb spiritualitet er IKKE det samme som at lege til du er glad og rummelig hele tiden. At fake en all-around positivisme og ikke turde stå fast på egne holdninger er oftest blot en forsvarsmekanisme for at undgå smerte, ubehag og konflikt.
Men at tillade disse (normale) tilstande i dit væsen er jo i virkeligheden din største evne til at rumme dig selv (og dermed andre). Denne evne favner altings væsen i dybden istedet for blot at dyrke den pæne overflade og den pleasende flok-mentalitet, der ofte dikteres af kulturelle sociale trends.
Når du kan rumme alting i dig selv, tillader du at træde ind i enheden – og dermed forlade dualitetens illusion – og seperationen i dig selv. Den evige splittelse du installerer i dit væsen.
Den der ikke kan rumme sit eget væsen fuldt ud, når det ikke stråler af glæde, optimisme og overskud hele tiden, censurerer og undertrykker vitale dele af sin egen sjæl og sit menneske. Den der ikke vedkender sig sin menneskelige natur … flygter fra realiteten og dermed sin livsplan og sit højere formål.
Flugt er den nemmeste vej ud af ubehag — og den mest hykleriske.
For du flygter i virkeligheden fra din egen sårbarhed, fra din autenticitet, din ægte natur. Først når du tør mærke dit væsens vælde – med alle facetter af lys, mørke, gråzoner og overraskelse … er du i sandhed i live.
Du er som en smuk mosaik, der glitrer og glimter i tusindvis af farverige nuancer i et samspil med solen og lige så ofte dvæler gråligt, blegt og glansløst gennem nattens mørke.
Alting er skønhed. Alting er enhed. Der er ingen grund til at spalte dit lys fra dit mørke, da dette er den endegyldige grund til sjælelig smerte og flugten fra din fulde udfoldelse.
Britta Baumann