Brænd dine skibe, så der kun er én vej at vælge: Fremad

SÆT ILD TIL DINE SKIBE, SÅ DU ALDRIG KAN VENDE TILBAGE

Dagens energi lektion; det er let at flygte fra din indre sandhed, når du bliver ved med at give dig selv en bagdør, en flugtmulighed.

Jeg har ligesom alle andre ofte levet livet med en exit strategi. En nødplan, en plan B om du vil. Du kender det sikkert, når du går igang med en stor drøm, et vildt ønske eller på anden vis presser dig selv ud af komfortzonen, så laver du samtidig lige det der sikkerhedsnet for dig selv.

Dette net resulterer desværre ofte i, at vi IKKE lykkes med vores drømme fordi vi ikke tør at gå ALL IN.

Vi sender istedet budskabet ud i universets med den underliggende vibration af … FRYGT.
For hvorfor er det nødvendigt at have en plan B, hvis du tror nok på plan A ??

Dybest set betyder det, at du forventer at fejle. At du mislykkes. At du ikke tror brændende på det, du selv siger.

Her kan jeg forestille mig alle dine forbehold, undskyldninger og retfærdiggørelser sætter ind;

“Jamen det er jo sikrest”
“Jeg har jo børnene!”
“Det er mest realistisk at…”

Alle disse bekræftelser på at det du drømmer om, ALDRIG nogensinde kommer til at ske. Fordi du allerede har forladt skuden, før den blev søsat.

Din drøm udskydes. Bortforklares. Nedskydes indefra.

Se her kommer Captain Hernán Cortés ind i billedet, denne eventyrer fra 1519 der lagde til i Veracruz med sin flåde og beordrede sine mænd til at brænde alle skibene.

Dette er mit land og her bliver jeg, må han have tænkt – og derefter øjeblikkelig handlet på den tanke, den drøm.

FLAFF – mens dine skiber går op i flammer, ved du at der ingen vej er tilbage. Du har selv lukket for din flugt mulighed, flugten tilbage til det velkendte, til komforten, til “normalen”.

Cortés tvang sig selv og sine mænd til at opnå succes, for der var ingen anden vej end fremad.

Så hvad kan du lære af en drastisk eventyrer fra 1519? SUCCES med dine drømme,

Spørgsmålet er så; hvad er dine skibe lavet af?
Hvad er det, du er bange for at slippe? Efterlade?
Hvilke skibe skal stikkes i brand, for at slippe dig ud i din store drøm?
Hvorfor er det svært for dig at sætte ild til dine skibe?
Hvad frygter du mest der vil ske?

For mit vedkommende, så har jeg et stort bål af skibe brændende i mit indre i disse dage.

Jeg brænder mit skib, der er ladet med andres forventninger til mig og min business. Jeg vælger nu at vælge mig selv og mine ønsker.

Jeg brænder det skib, der er fyldt med at give for meget af mig selv til folk der ikke fatter mit budskab.Jeg vælger istedet kun at omgive mig med sande soulmates.

Jeg brænder den skude, der har brug for andres accept. Jeg vælger at acceptere mig selv fuldt ud istedet.

Jeg brænder det skib, der er fuld af ejendele. Jeg vælger at rejse lettere afsted.

Jeg sætter ild til skibet med synlighed. Jeg vælger istedet at vælge mine prædikestole med omhu.

Jeg puster til flammerne på skibet, der har brug for at blive forstået og værdsat af andre. Jeg værdsætter mig selv allermest og opfylder den opgave fuldt ud.

Jeg brænder skibet med behovet for at fremstå rummelig og korrekt. Jeg vil skide på det skib.

Jeg brænder hele lortet.
ALT.
Lige nu i disse dage, danser jeg i flammernes genskin.

Det smelter alt ego væk.
Jeg står tilbage i de sorte rester, nøgen og bar,
kun klædt i min sjæl.

Sårbar og åben,
som et nyfødt barn.
Alle kan se mig for hvem jeg er.
Jeg står her på bredden af mit nye land.
Der er ingen vej tilbage.

Hele verden kan tale om mig og dømme mig.
Hele verden kan beskyde mig.

MEN JEG ER SKIDE LIGEGLAD.

For min sjæl er fri.
Min spirit er på eventyr.
Mit væsen er centreret i sit formål.
Sit kald og sin sandhed.
Min sjæl ved at dette nye land er meget større end mig selv.

Jeg kender min sørute.
Men ingen kender mit magiske land, hvor jeg sætter flaget ned i dag … mit private paradis på jord.

Der er ingen vej tilbage, for hvad skal jeg dog der?
Jeg skal fremad, videre … jeg er på vej ind igennem ukendt terræn og det er spændende, berigende og opfyldende for hver en celle i min krop.

JEG ER IKKE BANGE, DERFOR BRÆNDER JEG MINE SKIBE.

Verden tilhører mig.
Mine drømme fører mig sikkert frem.

Hvad er der tilbage?
ALT.
Alt har jeg at vinde. Intet at tabe, for ingen kan nogensinde kvæle ilden i mit indre.
Ingen kan standse at de sorte sejl sættes på mine drømme.
Ingen forstår at stormene tilhører mit hjerte og at vindene altid vil adlyde min hvisken.

Lad os brænde vores skibe.
De er blot pindebrænde i den sidste ende.
Intet du kan tage med dig – lad dem gå ned i flammer.

Tag de første skridt her med nøgne fødder …
Plant dit flag og erklær; DETTE ER MIN VERDEN !!!

Britta Baumann