Er du en stærk rollemodel? Eller tager du ikke dig selv alvorligt?

Min motivation til at skabe et succesfuldt liv,
er blevet så meget højere og mere naturlig efter min lille Siff landede i min mave.

Et succesfuldt liv for mig og min mand består af, at vi er sammen hver dag som familie. Det er vi allerede, for vi har jo vores elskede flok af pelsunger, som alle er blevet forladt eller smidt ud tidligere i deres liv, og nu er landet hos deres “rigtige” mor og far; OS 

Jeg har altid ønsket mig at kunne være der for dem, som jeg virkelig elsker mest – og min familie betyder ALT for mig. Derfor er min mand også ansat på fuld tid i min business, så vi har ultimativ frihed til at arbejde, når vi vil og har lyst.

JO – det er nøjagtig sådan, vi lever. Mange tror det er utopi eller en tosset fantasi at få deres drømme til at gå i opfyldelse.

Jeg VED, det er realitet .. for os ! For vi har skabt et stærkt fundament af kærlighed, autenticitet og 100% transparenthed omkring hvem vi er – da vi jo ikke har nogetsomhelst at skjule – og det har vækstet vores kærlighed, økonomi, frihed, nærvær, bidrag til verden i så høj grad at vi idag lever det liv, vi kun drømte om for få år tilbage.

Og så landede Siff. Vores lille skæbne-baby som ventede til mor her er 40 år ung og helt rolig i de ydre rammer, fordi jeg har let til bekymring, hvis ikke jeg kan tage mig godt af dem, jeg elsker.

Jeg har oplevet en kæmpe energi-tilførsel under hele min graviditet – og jeg har arbejdet meget mere end jeg plejer …. men det føles SÅ let, så naturligt og så fantastisk at vide, at mit bidrag rækker vidt og hjælper mennesker hver dag med at træde ind i deres egen power-zone.

Jeg glæder mig til at blive mor. Selvom det også føles underligt, og ukendt – og alligevel så naturligt. Mest af alt glæder jeg mig til at se et nyt guddommeligt væsen træde ind i verden, og jeg kan ikke vente med at møde hende.

Min fineste opgave bliver som altid, at være 100% mig og på mit eksempel vise hende, at vi selv skaber vores skæbne og vores drømme – og allermest vise hende, at ALT er muligt, for den der elsker vildt og frit – og som vælger at leve fra sin power 

Britta Baumann