Jeg blev engang undervist privat af en nordamerikansk shaman

Jeg blev engang undervist privat af en nordamerikansk shaman. Han tilhørte et stolt folk, som der ikke er mange tilbage af.
Han havde ned-arvet sin evne gennem generationer af forfædre.

Han talte ikke meget, men når han gjorde – gav alt genklang i mit indre. Han lignede et menneske, der var vokset ud af et knudret træ.

Han var gammel, men hans øjne var fulde af liv.
Gnister.
Stjernestorme.
Hemmeligheder.
Visdom.
Universets lysende perler.

Han havde modtaget et navn fra den shaman, der indviede ham, som han også selv har givet mig et navn til brug af den helt specielle healing og det unikke energi-arbejde han mestrede.

Hans navn var Stilheden Efter Torden (frit oversat). Han elskede dette tidspunkt, hvor verden havde været elektrisk, himlen vild og verbal og lynene gnistrede og flængede nattens mørke – og så kom stilheden. Renselsen. Roen. Som om verden åndede et lettelsens suk.

Jeg forstod nøjagtig, hvad han mente og hvorfor hans øjne altid blev blanke, når han fortalte om sit navn. Hans gave var stor. Uendelig smuk – og fredfyldt.

Noget af det smukkeste han nogensinde sagde til mig var:

Vi shamaner har lavet en kontrakt med The Great Spirit.
Hver gang vi spørger, modtager vi et svar tilbage – igennem en af de tusindvis af hjælpere, der står til vores rådighed.
Men The Great Spirit har også en aftale med os, at hver gang Spirit hvisker til os, så svarer vi.

Dette har jeg efterlevet siden – og jeg blev ked af det, da jeg hørte om hans død for år tilbage.
Men heldigvis stråler hans øjne nu i en anden form, et stjernelys så smukt, der altid blinker til mig, når jeg mest har brug for det.

Han hvisker engang imellem til mig, mit helt unikke navn, som først må frigives i verden, når jeg træder ud af denne form og op i en ny.
Så ved jeg, jeg er kaldet på.
Jeg ved, jeg er et barn af The Great Spirit og at mine forfædre stadig leverer deres visdom, kærlighed og healing til mig, som jeg kan viderebringe til nye generationer af Gaias Børn.

ᓴᐁᐧᔨᐦᑖᑯᓯᐃᐧᐣ