Kvindens kraft – ren overtro?
Idag er det Fredag d. 13 – og hva’ så?
Ifølge meget overtro er dette en uheldsvanger dag.
Det meste af denne overtro stammer bl.a. fra Biblen, hvor jesus blev korsfæstet på en fredag og der var 13 disciple til bords omkring Jesus Nadver, hvoraf den ene var .. tjah Judas, den skiderik.
Også Sumererne mente 13-tallet var et ulykkes tal, ligesom gamle eventyr også proklamerer man ikke må invitere 13 gæster osv.
I særdeleshed mente mange under de maskuline religiøse doktriner at al hedensk og kvindedyrkelse skulle undertvinges og kontrolleres .. og i sidste ende slås ihjel, hvis ikke det blev gjort kontrollérbart, dydigt og underdanigt. ENTER THE WITCH-HUNTS.
MEN KUNNE FREDAG D. 13/1 2017 RENT FAKTISK VISE SIG AT VÆRE EN LYKKE-DAG?
JA – siger jeg, og nu skal jeg fortælle dig lidt om hvorfor, jeg mener det.
Fredag er FREJAS dag – den smukke, iltre, sensuelle og intelligente Nordiske KrigsGudinde, som også repræsenterer det Hellige Feminine Aspekt i alle selvstændige og handlekraftige kvinder, der lever uden skam, undskyldninger for sig selv og der er i kontakt med deres indre power ….
JEP – jeg elsker hende. Hendes energi indeholder bla. også magi, mystik, fertilitet, frodighed, sexualitet, passioneret kærlighed – og død. Hendes himmelvogn som hun drog i kamp og på eventyr med, var trukket af 2 store kattedyr (what’s not to like).
Tallet 13 er et feminint cyklus-tal, da det repræsenterer de 13 måne-faser og 13 menstruelle faser. De gamle måne-kalendre regnede i 13 måneder. I tarot er Trumfkort 13 = Døden, som repræsenterer FORANDRINGSENERGI. Afslutning og begyndelse – og dermed transformationsmuligheder.
På Latin hedder Fredag; Dies Veneries opkaldt efter kærlighedsgudinden VENUS, oversat betyder det Venus’ dag.
På fransk og italiensk – også en hyldest til Gudinden Venus; Vendredi og Venerdi.
Så jeg har tænkt mig at fortsætte med at fejre FREDAG – også fredag d. 13. især fordi den kun falder 1-3 gange hvert år. Det er en begivenhed, hvor vi kan vælge at anerkende kvindens mægtige kraft – eller lade de gamle doktriner fortsat underkue og bespotte kvindekraftens mangfoldige væsen.
FUCK ULYKKELIG FREDAG D. 13.
Jeg sidder her i mine trusser og en vamset sweater, stor og gravid, forspist i alverdens lækkerier, nyder fredagen med min lækre, unge mand og vores pelsflok af 3 hunde og 3 katte (den 4. er på eventyr).
Der svulmer af liv indeni mig – og omkring mig.
Jeg elsker feminin kraft. Jeg elsker at hvile i kærligheden, passionen, ilterheden, kampgejsten og den naturlige sensualitet.
Jeg elsker min mand, som er den stærkeste og mest intelligente mand, jeg nogensinde har mødt — fordi han med lethed kan tackle en vild og intens, blid og sårbar kvinde som mig.
GU VIL EJ SKAMME MIG !! JEG VIL HAVE EN FED FREDAG.
Giv nu dig selv samme mulighed og stå op for hvem du er – her på Frejas LykkeDag – som jeg lige har døbt den.
Du ER i særdeleshed nem at elske som en stærk kvinde – det handler udelukkende om, at du tager imod din egen kraft istedet for at undvige, undgå, skjule, gemme eller tysse den ned.
Kom frit frem Frejanske Furier – I er velkommen her.